Fra hjemløs til lærerstuderende: "Jeg kan godt lide bøllerne" Robin Jæger var hjemløs og levede af at sælge Hus Forbi-aviser. Hun har kæmpet sig igennem HF og læreruddannelsen uden den støtte hjemmefra, som andre unge har. Hun håber at blive en skolelærer, som børn fra udsatte familier kan spejle sig i.
Videnscenter: Stigende ulighed i naturfag er beskæmmende De danske elever er blevet mindre glade for at have natur/teknologi, men til gengæld er deres faglige selvtillid i faget vokset. Det viser ny international måling.
Børn i fattigdom har oftere højt fravær og underretninger Højt elevfravær, forældre med psykiske diagnoser og underretninger kædes sammen med en opvækst i fattigdom.
Analyse: Danmarks overklasse har i stigende grad sine egne skoler De velhavendes børn klumper sig sammen på særlige skoler – de kan være private eller offentlige, men det er et problem uanset hvad. Det mener analytikeren bag en ny analyse af social opdeling i grundskolen.
Skolen er hårdest for arbejderes og arbejdsløses børn Jo længere nede man står på den sociale rangstige, jo dårligere er ens skolegang. Det gælder både fagligt og socialt. Ny analyse sætter tal på, hvor store de sociale forskelle i skolen er.
Partnerskab vil give anbragte børn de muligheder, andre har Omkring halvdelen af anbragte unge får ikke afgangseksamen. Lave forventninger og udfordringer med at arbejde på tværs af skole- og socialområdet er nogle af de centrale udfordringer, mener et nyt partnerskab.
Uanset fordelingen: 500 millioner til løft af de svageste elever rækker ikke Der er mere brug for et løft af de fagligt svageste elever i nogle kommuner end andre. Men det nytter heller ikke at sende alle pengene til nogle få kommuner, mener næstformand for Skolelederforeningen
Pris 3 milliarder: Nu skal Folketinget diskutere skolemad Skolemad er et effektivt værktøj til at bryde den negative sociale arv, mener De Radikale. Partiet vil nu forhandle med de andre partier om alt fra forsøg med delvis brugerbetaling i få kommuner til gratis skolemad i hele landet.
Guide: Sådan skriver man i børnesager Tidligere Viso-specialist Mette Larsen underviser i, hvordan lærere kan formulere sig i børnesager. Her får du hendes ni principper for skriftlig dokumentation.
Elevformand: Jeg hader lektier, og jeg hader ulighed i skolen endnu mere En lektiefri skole handler om, at alle elever skal have lige gode muligheder for at klare sig godt i skolen, mener Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever. Laura Drachmann Poulsen
Forskningsprofessor: Skoleudspillet risikerer at øge uligheden mellem børn Regeringen vil indføre en ny mesterlæreordning for en bredere gruppe børn. Men det vil flytte en stor gruppe børn med udfordringer i skolen længere væk fra deres uddannelsesmuligheder, advarer forskningsprofessor Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden i dagens debatindlæg. Rasmus Landersø
Ligemageri kan virke stik mod hensigten Laila Lagermanns Socialt retfærdig pædagogik er velegnet pensum for lærerstuderende. Bogen giver et godt indblik i, hvordan man kan arbejde med en normbevidst pædagogik og sikre en højere grad af sensitivitet overfor børns forskellige forudsætninger for at deltage i skolens arbejde og sociale fællesskab Ove Christensen
Tidligere lærer skriver roman med inspiration fra den ulighed, hun så blandt eleverne Da Annie Bahnson arbejdede som lærer, stjal en elev hendes dankort. Det blev inspirationen til en ungdomsroman, som udkommer i dag. Hun håber, at den kan bidrage til et større fokus på det økonomiske hierarki, der kan være i en skoleklasse.
Socioøkonomi har overraskende stor indflydelse på PPR-arbejdet Der er himmelvid forskel på PPR-psykologens opgaver på en skole med resursestærke forældre versus en skole med lav socioøkonomi, viser et speciale fra to tidligere psykologistuderende. Nu arbejder de selv i PPR og er opmærksomme på lærernes normalitetsbegreb.
Folkeskolens leder: De ulige læsere Danske elever scorer det hidtil ringeste resultat i den internationale undersøgelse Pirls, som måler elevernes læsefærdigheder. Flere elever er blevet dårlige læsere, og de stærke læsere er ikke blevet flere. Andreas Marckmann Andreassen
Nu får efterkommere bedre karakterer end andre med samme sociale baggrund Elever, der er efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, har tidligere haltet bagud skolemæssigt. Men nu får de for første gang højere karakterer end elever af dansk oprindelse med samme socioøkonomiske baggrund, viser en analyse fra tænketanken Kraka.
Christina hjalp elev, der blev slået hjemme: ”Det sværeste var, da jeg ikke kunne få hende til at holde op med at græde” Særligt som nyuddannet lærer synes Christina Rinaldo, at hun manglede hjælp til, hvordan hun kunne støtte elever, der oplevede vold i hjemmet. Det vil en ny håndbog ændre på.
Forsker: Derfor er der ingen grund til at skrotte lektier En forsker opfordrede for nyligt til helt at droppe lektier eller som minimum at gentænke dem drastisk. Det er en anden forsker uenig i. Lektier er berettiget i skolen. Også selvom nogle elever vil være "bagud på point", mener han.
Lærer har afprøvet ny indsats med anbragte børn: Styrker dem fagligt gennem deres drømme Tre kommuner har afprøvet en ny indsats for at skabe et bedre læringsmiljø for anbragte børn. Lærer var med til at udvikle modellen. ”Vi er blevet så beriget, at det kan vi ikke slippe igen”, siger hun.
KL og skoleledere: Skæv elevfordeling løses ikke med et fingerknips Da regeringen besluttede at fordele gymnasieelever efter forældres indkomst, bebudede undervisningsministeren, at også folkeskoleelever skulle fordeles på ny måde. Nu har regeringen sendt opgaven videre til kommunerne. Men den bliver svær at løse, lyder det fra KL.
En arv, der vokser, når den deles Per Schultz Jørgensen viser i sin sidste bog, at der findes en børnefaglighed, som hæver vores arbejde med børn over ”synsninger og meninger” Jens Raahauge
Dansk Arbejdsgiverforening kritiserer voksende ulighed i folkeskolen Uligheden mellem børn af faglærte og børn af ufaglærte i folkeskolen vokser, viser en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Den udvikling er stærkt bekymrende, lyder det fra DA’s direktør.
National test i 2.-3. klasse kan forudsige, om børn får en ungdomsuddannelse Hvis det danske samfund skal give lige muligheder til alle, handler det ikke om 10. klasse og vejledning – der skal sættes meget tidligere ind, konkluderer forsker Rasmus Landersø på baggrund af tal fra bl.a. test og afgangsprøver.
Nu skal vi diskutere det frie skolevalg I flere år har regeringen varslet, at skolerne skal have mere blandede elevgrupper, men de konkrete tiltag har ladet vente på sig. Nu lægger en ny socialdemokratisk bog op til at tage livtag med det frie skolevalg og give kommunerne muligheder for at gentegne, sammenlægge eller helt opløse skoledistrikterne.
Når mor eller far sidder i fængsel: Et råb om hjælp Nanna Maria Christensen er vokset op med en kriminel far. I dag vil hun gerne skabe opmærksomhed omkring børn af indsatte.
De fortabte børn Mit indlæg handler om lærer-elev konstellationen inden for specialområdet, hvor elever med nedsatte kognitive evner, diagnoser, skolevægring, selvskadende adfærd har behov for omfattende støtte i forhold til læring og udvikling. Elever problematiseres ofte, hvor de stemples som kravafvisende eller trodsige, hvor det ikke altid er berettiget, men da magtforholdet er asymmetrisk, giver det ikke eleverne mange muligheder for at bevise det modsatte. Det er meget bekymrende. Emin Akyuz
Unge: Børn og unge i Danmark har lige muligheder – i teorien I et længerevarende studie fra Vive fortæller unge, at man i Danmark har lige muligheder på papiret. Men de fleste unge er klar over, at der alligevel er forskelle på den hjælp, de har kunnet få fra deres forældre og den uddannelse, de er i gang med.
Trods corona: Flere elever klarer sig godt i nationale test Andelen af elever, der fik gode resultater i de nationale test i dansk og engelsk, steg i coronaforåret 2021, ligesom andelen, der havde dårlige resultater i dansk og matematik faldt, viser viser årets landsresultater.
Forskere: Den fysiske nødundervisning blev solgt for dårligt Et forskningsprojekt har kigget på effekten af den fysiske nødundervisning og samlet råd til, hvordan det kan gribes an, hvis det igen bliver nødvendigt at sende hele klasser eller skoler hjem.
Fagdidaktisk kursus og gratis undervisningsmateriale om mønsterbryderen Chris Madsen Den farverige dansk-amerikaner Chris Madsen (1851-1944) kom fra fattige kår i Danmark men takket være god skolegang i den danske folkeskole klarede han sig godt som indvandrer i USA. Sammen med CFU og pædagogisk konsulent Astrid Danielsen har jeg lavet gratis undervisningsmateriale til brug i grundskole og gymnasium om Chris Madsen. Det følges op med CFU-kursus 15.11.21 Frans Ørsted Andersen
Måske skal skolen ikke behandle alle ens Det er på tide at erkende, at skolen ikke kan løse alle samfundets problemer, lyder det fra Rådet for Børns Lærings formandskab, som giver en skarp kritik af reformen i sin sidste beretning.
Social ulighed på skoleskemaet Den sociale ulighed er vokset i Danmark de sidste 30 år. Nyt undervisningsmateriale til skolelærere stiller skarpt på ulighed i sundhed og giver lærere og elever kompetencerne til at skabe forandring.
Ny rapport: Udsatte børn har svagere sprogkompetencer og når ikke samme læsefærdigheder Udsatte børn har svagere sprogkompetencer end andre børn, når de starter i skole. Det viser en ny rapport fra TrygFondens Børneforskningscenter, der bygger på registerdata, spørgeskemadata og observationsdata. De udsatte børn når derfor ikke de samme læsefærdigheder i starten af deres skoletid som andre børn. Rapporten peger desuden på, at et godt sprogligt stimulerende miljø for udsatte børn kan reducere forskellen, skriver uvm.dk
Analyse: Elever fra udsatte boligområder er bagud fra skolestart Skoleeleverne fra udsatte boligområder i København har markant højere fravær og scorer lavere i nationale test end deres jævnaldrende i resten af byen, viser en ny kommunal analyse. ”Rystende læsning”, siger Jens-Kristian Lütken fra Venstre i København.
Det meningsfulde liv Mit indlæg handler om vigtigheden af, at skabe mening i sit liv for at tackle livets udfordringer Emin Akyuz
Virkelige historier om virkelige mennesker Med denne serie fortalt af unge mennesker, der på egen krop har oplevet masser af svigt og misbrug, kan læselysten hos de ældste elever måske vende tilbage. Bøgerne er barske, men der er håb til sidst.
"Vi skal have mere undervisningsdifferentiering" Når vi kan se, at undervisningsdifferentiering viser sig at have så stor betydning, bør vi gøre en indsats for, at lærerne i højere grad tilpasser deres undervisning til den enkelte elev, mener formand for Rådet for Børns Læring.
Sådan løfter du bedst dine elever Forskere har proppet næsten al den data, de kunne finde, ind i en computermodel for at få svar på, hvad der betyder mest for elevernes afgangskarakterer. Svaret er, at det ikke er det samme, der virker bedst for de fagligt svageste og stærkeste elever. Analysen viser dog, at alle elever har gavn af undervisningsdifferentiering.
Rapport: Kalundborgs folkeskoleelever får dårligere karakterer, end de burde Kalundborgs afgangselever har dårligere socioøkonomiske forudsætninger end gennemsnittet. Men deres afgangskarakterer afspejler ikke blot det - de er ringere end karakterne hos elever med samme baggrundsforhold på landsplan. Det viser en ny rapport fra forskningsinstituttet Vive. "Kalundborg Kommune bruger flere penge end andre kommuner, men der er en række udfordringer, som skal løftes, hvis vilkårene skal blive bedre", siger Vive-forsker Bente Bjørnholt til sn.dk
Undervisningsministeren: Nedlukningen har haft en klar social slagside "Hverken samfundet eller de enkelte elever kan være tjent med indlæringsmæssige senfølger af coronatiden", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i et debatindlæg på Skolemonitor. "Desværre har nedlukningen haft de største negative konsekvenser for de elever, som i forvejen havde det svært eller er mere udfordrede end andre. De har ikke fået det nødvendige udbytte af undervisningen, og det skal vi have rettet op på", siger hun og henviser til hjælpepakken til grundskolen og ungdoms- og voksenuddannelserne.
Sidste års karakterer sættes ikke op mod social baggrund Normalt kan landets skoler hvert år se, om deres seneste afgangselever klarede afgangseksamen bedre, dårligere eller på niveau med, hvad man kunne have forventet ud fra deres sociale baggrund. Men sådan bliver det ikke for sidste skoleår. Den socioøkonomiske reference bliver nemlig ikke beregnet. Beslutningen er taget på baggrund af aflysningen af sommerens afgangsprøver, som betød, at standpunktskaraktererne blev gældende i stedet.
Forskningsleder: Faldet i danske matematikresultater er stort og bekymrende Der er tale om et betragteligt og bekymrende fald i matematik i den nye Timss-undersøgelse, siger Christian Christrup Kjeldsen, forskningsleder på den danske del af Timss. "Faldet skal have en vis størrelse for at være statistisk signifikant, og det er det. Faldet er stort".
Indvandringens historie Et spændende emne, som kan bringes op i fagene samfundsfag og historie. Emin Akyuz
Socialt dårligt stillede børn har det oftere skidt i skolen I den nationale trivselsmåling bliver eleverne spurgt, hvor ofte de har ondt i maven. Hver ottende elev med ufaglærte forældre svarer, at de "meget tit" eller "tit" oplever at have ondt i maven. For elever med mindst en forælder med en lang videregående uddannelse er det blot seks procent af eleverne, der svarer sådan, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse på baggrund af trivselsmålingen fra forrige år. Både i faglig trivsel og social trivsel har akademikerbørnene det bedst.
